Begynd med fletmønsteret, der skal danne bærestykket. Slå 34 m op på p nr. 3,5 og strik efter diagrammet. Strik til arbejdet måler ca. 110 (118) 126 (134) cm. Slut med diagrammets 2 nederste p, så mønsteret er ens i begyndelsen og slutningen. Luk af.
Ryg/forstykke/Ærmer: Nu strikkes, fra ret-s, m op langs snoningens ene lange side. Strik maskerne op inden for 1 m. Strik i alt 244 (268) 288 (312) m op på rundp nr. 3,5. Inddel så der er 33 (37) 41 (45) m til hvert forstykke, 54 (58) 60 (64) m til hvert ærme og 70 (78) 86 (94 m til ryggen. Sæt et mærke mellem "delene" . Fortsæt i omvendt glat (= vrang på ret-s, ret på vrang-s), men samtidig tages 1 m ud 1 m før og 1 m efter hver af de 4 mærker. Tag ud ved at strikke lænken mellem m drejet op = 8 udtageninger. Gentag disse udtagninger på hver 4. p i alt 4 gange = 276 (300) 320 (344) m. De nye m strikkes i omvendt glat efterhånden som de opstår. Når alle udtagninger er foretaget, deles ved hvert mærke, og ryg/forstykker samt hvert ærme strikkes færdig for sig.
Ryg/forstykker: Slå 7 m op over de hvilende ærme-m = 166 (182) 198 (214) m. Fortsæt i omvendt glat på rundp nr. 3,5. Når der er strikket 6 cm efter bærestykkets snoning, tages 1 m ud på hver side af de 7 nye m i hver side. Strik disse udtagninger med 6 cm's mellemrum i alt 4 gange = 182 (198) 214 (230) m. Strik lige op til sidesømmen måler 24 (26) 28 (29) cm. Skift til rundp nr. 3 og strik 3 cm ret på alle p. Luk af i re.
Ærme: Strik med strømpep nr. 3,5 over det ene ærmes m, idet der slås 7 m op under ærmet = 69 (73) 75 (79) m. Vend arbejdet, så der hele tiden strikkes ret fra rets. Strik lige op i glat (= omvendt glat på trøjens ret-s) til ærmet måler 29 cm eller ønsket længde. Skift til strømpep nr. 3 og strik skiftevis (1 omg. ret, 1 omg. vrang) i alt 3 cm. Luk af. Strik det andet ærme magen til.
Bærestykke/halskant: Strik, fra ret-s, 198 (212) 233 (247) m op langs fletmønsterets anden lange side med rundp nr. 3,5. Strik m op inden for 1 m. Strik omvendt glat. Når der er strikket 2 cm, strikkes fra vrang-s (= den glatte side) således: Kant-m ret, (5 ret, 2 ret sammen) p hen, slut med kant-m ret = 170 (182) 200 (212) m. Når arbejdet måler 5 cm, strikkes (fra vrang-s) således: Kant-m ret, (4 ret, 2 ret sammen) p hen, slut med kant-m ret = 142 (152) 167 (177) m. Når arbejdet måler 8 cm, strikkes (fra vrang-s) således: Kant-m ret, (3 ret, 2 ret sammen) p hen, slut med kant-m ret = 114 (122) 132 (142) m. Skif til p nr. 3 og strik 10 p ret, idet der på 3. p tages jævnt ind til 108 (114) 120(126) m. Luk af i ret.
Montering: Sy sømmene under ærmerne. Strik med p nr. 3 m op langs venstre forkant (strik 2,5 - 3 m op for hver 4 p). Strik 2 cm ret. Luk af. Strik højre forkant på samme måde, blot med 4 knaphuller, som strikkes efter knapt 1,5 cm. Det øverste (nr. 1) ca. 4 m fra kanten, nr. 3 hvor snoningen begynder, nr. 2 der midt i mellem, og nr. 4 med samme afstand fra nr. 3 som mellem de øvrige. Knaphul: Luk 3 m af, og slå på næste p nye m op over de aflukkede. Sy knapper i.
Mayflower © Design og opskrift: Lene Holme Samsøe