Ryg: Slå 118 (126) 134 (142) m op på p nr. 3 med natur og strik 8 cm rib (2 r, 2 vr). Første p er fra vrang-s og strikkes: Kantm ret, 1 vr, (2 r, 2 vr) p hen, slut med 2 ret, 1 vrang, kantm ret. Fortsæt i rib som m viser (kantm strikkes ret på alle p). Når ribben måler 8 cm, strikkes sidste p rib fra vrang-s, og op denne p tages jævnt ind til 101 (107) 115 (121) m (tag kun ind over ret-m). Skift til p nr. 3,5 og fortsæt i mønster efter diagram A (den yderste m i begge sider er fortsat kantm og er ikke vist i diagrammet). Efter diagrammet, fortsættes i glat med koksgrå. Tag 1 m ind i hver side (inden for kant-m) når arb. måler 5 cm, og derpå med 5 cm's mellemrum i alt 3 gange = 95 (101) 109 (115) m. Tag 1 m ud i hver side, inden for kant-m, når arb. måler 28 cm og derpå med 4 cm's mellemrum i alt 3 gange =) igen 101 (107) 115 (121) m. Når arb. måler 38 (40) 41 (43) cm, lukkes 3 m af i hver side. Tag derpå ind fra ret-s således: Kant-m ret, 2 r sammen, strik til der mangler 3 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løse maske over, kant-m. ret. Gentag dissse indtagninger på hver p fra ret-s i alt 2 (2) 3 (3) gange. Lad de resterende 91 (97) 103 (109) m hvile.
Venstre forstykke: Slå 58 (62) 66 (70) m op på p nr. 3 med natur og strik rib som på ryggen. På sidste p af ribben tages ind, jævnt fordelt, til 48 (51) 55 (58) m. Skift til p nr. 3,5 og fortsæt i mønster efter diagram A (husk kant-m). Efter diagrammet fortsættes i glat med koksgrå. Tag ind og senere ud mod sidesømmen i samme højde som på ryggen. Når arb. måler 38 (40) 41 (43) cm, lukkes 3 m af mod sidesømmen. Tag derpå 1 m ind i ærmegabssiden, som på ryggen, i alt 2 (2) 3 (3) gange. Lad de resterende 43 (46) 49 (52) hvile.
Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot spejlvendt.
Ærme: Slå 74 (74) 78 (78) m op på p nr. 3 med natur og strik 8 cm rib som på ryggen. På sidste p af ribben tages ind, jævnt fordelt, til 61 (63) 65 (69) m. Skift til p nr. 3,5 og fortsæt i glat med koksgrå. Strik mønster efter diagram A (afmærk midterste m og tæl ud herfra, hvor mønsteret begynder). Efter diagrammmet, fortsættes i glat med koksgrå, og samtidig tages 1 m ud i begge sider, inden for 1 kant-m, med 5 (4) 4 (4) cm's mellemrum i alt 7 (8) 9 (9) gange = 75 (79) 83 (87) m. Når arb. måler 45 cm, lukkes 3 m af i hver side. Derpå tages ind i hver side på samme måde som på ryggen. Lad de resterende 65 (69) 71 (75) m hvile. Strik et ærme magen til.
Bærestykke: Sæt delene ind på rundp nr. 3,5 = 307 (327) 343 (363) m. Strik 1 p vrang fra vrang-s med koksgrå, hvor m-tallet reguleres, jævnt fordelt, til 302 (322) 342 (362) m. Fortsæt med mønster og indtagninger efter diagram B. Yderste m i begge sider er kant-m og strikkes ret på alle p. Kant-m er ikke vist i diagrammet og holdes uden for mønsteret. Gentag de markerede 20 m p hen = 15 (16) 17 (18) gange. Tag ind som vist i diagrammet. Når diagrammet er strikket, er der 152 (162) 172 (182) m. Skift til p nr. 3 og strik 3,5 cm rib (2 r, 2 vr), idet der på 1. p tages jævnt ind til 130 (134) 138 (142) m. Luk af i rib. Prøv trøjen inden der strikkes forkanter. Hvis halsudskæringen f.eks. er for stor eller lille, er det nemmere at ændre nu, inden forkanterne strikkes. Halsudskæringens vidde kan reguleres meget ved at lukke strammere eller løsere af.
Bælte: Slå 14 m op på p nr. 3,5 med koksgrå og strik rib (begynd og slut 1. p med 2 vrang). Strik til bæltet måler 125 (130) 135 (140) cm, eller ønsket længde. Luk af i rib.
Montering: Sy ærme- og sidesømme. Sy sammen under ærmerne. Strik med p nr. 3 og koksgrå m op langs venstre forkant (strik ca. 3 m op for hver 4 p). Strik knapt 3,5 cm rib. Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, blot med 6 knaphuller, der strikkes når ribben måler 1,5 cm. Det øverste og nederste ca. 4 m fra kanten, og de 4 øvrige med jævne mellemrum derimellem. Knaphul: Luk 3 m af, slå på næste p nye m op over de aflukkede. Hækl bæltestropper af luftmasker og sy fast ved hver sidesøm i taljehøjde.
Mayflower © Design og opskrift: Lene Holme Samsøe