|
Mønster. Over 22 (24) 26 m på nederdelen. På retsiden strikkes 1 kantmaske (km), *1 r, 1 omslag, 9 (10) 11 r, tag 2 r løs af (som om de skulle strikkes sammen), strik 1 r og træk de løst aftagne m over, 9 (10) 11 r, 1 omslag, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km. På vrangsiden strikkes m som de viser.
Striber. *10 p med rød, 2 p med hvid, 10 p med koral, 2 p med mørkeblå, 10 p med pink, 2 p med hvid, 10 p med rød, 2 p med mørkeblå, 10 p med koral, 2 p med hvid, 10 p med pink, 2 p mørkeblå gentag fra * op over hele kjolen.
Ryg. Begynd med nederdelen og slå 157 (171) 185 m op på p nr. 3 med rødt. Strik mønster i striber. Når nederdelen måler 39 (40) 41 cm, tages ind i hver rapport ved at strikke: 1 km, *1 r, 9 (10) 11 r, tag 2 r løs af, strik 1 r og træk de løst aftagne m over, 9 (10) 11 r, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km - altså ingen udtagninger i mønsteret = 14 m ind = 143 (157) 171 m tilbage. På de følgende 5 omg, strikkes igen lige op i mønster, men nu således fra retsiden: 1 km, *1 r 8 (9) 10 r, tag 2 r løs af, strik 1 r og træk de løst aftagne m over, 8 (9) 10 r, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km = 14 m ind = 129 (143) 157 m tilbage. Strik 5 omg mønster (= 7 (8) 9 m ret mellem ind- og udtagningerne). Gentag disse indtagninger på hver 6. omg i alt 4 gange = 101 (115) 129 m tilbage. Sæt et mærke i hver side = talje. Strik 8 cm mønster lige op efter mærkerne. Tag derefter ud således i hver rapport: 1 km, *1 r, 1 omslag, 6 (7) 8 r, tag 1 r løs af, 6 (7) 8 r, 1 omslag, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km = 14 m ud = i alt 115 (129) 143 m. Strik 5 omg, lige op i mønster og tag igen ud ved at strikke således i hver rapport: 1 km, *1r, 1 omslag, 7 (8) 9 r, tag 1 r løs af, 7 (8) 9 r, 1 omslag, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km = 14 m ud = 129 (143) 157 m. Fortsæt nu i mønster = 1 km, *1r, 1 omslag, 7 (8) 9 r, tag 2 r løs af, strik 1 r og træk de løst aftagne m over, 7 (8) 9 r, 1 omslag, gentag fra * og slut med 1 r, 1 km. Fortsæt nu med denne maskefordeling i mønsteret på resten af ryggen. Når der er strikket 20 cm i højden efter taljemærkerne, lukkes til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 x 6 m, 1 x 5 m, 1 x 4 m, 1 x 3 m, 2 x 2 m og 2 x 1 m = 81 (95) 109 m tilbage. Pas på at mønsterets ind- og udtagninger fortsat går lige op, på trods af ærmegabsindtagningerne. Hvis der ikke er plads i siderne til begge dele, strikkes m glat. Efter ærmegabsindtagningerne fortsættes lige op i mønster, til ærmegabet måler 18 (19) 20 cm. Luk nu halsudskæring og skuldre samtidig: Fra ærmegabssiden lukkes til skuldre på hver 2. p for 2 x 5 m og 1 x 6 m (2 x 6 m og 1 x 7 m) 2 x 7 og 1 x 8. Luk samtidig de midterste 45 (51) 57 m til halsudskæring og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 2 m og 1 x 1 m.
Forstykke. Strikkes magen til ryggen, dog med V-hals: SAMTIDIG med begyndelsen på ærmegabene, lukkes den midterste m til V-hals og hver side strikkes færdig for sig = 64 (71) 78 m ekskl. ærmegabsindtagningerne. Luk i halssiden på hver 2. p således: På venstre forstykkedel strikkes frem til de sidste 3 m, tag 1 m r løs af, strik 1 r, træk den løst aftagne m over, 1 km. På højre forstykkedel, strikkes 1 km, 2 r sm, strik resten af p. Tag ind i halssiden i alt 25 (28) 31 gange. Husk at lukke skulderen i samme højde og på samme måde som på ryggen.
Montering. Sy skuldersømmene. Ærmegabskanter: Med rundpind nr. 2,5 strikkes ca. 110 (116) 112 m op med mørkeblåt langs hvert ærmegab. Strik rib (1r, 1 vr). Når kanten måler 1 cm lukkes m af i rib fra vrangsiden. Halskant: Med rundp nr. 2,5 strikkes ca. 170 (182) 194 m op langs halsudskæringen. Strik 1,5 cm rib (1 r, 1 vr), idet der placeres en ret maske i bunden af V-halsen. Tag ind hér ved at tage m før midtermasken ret løs af, strik næste m og træk de løst aftagne m over. Gentag disse indtagninger på hver 2. omg. Luk derefter m af i rib fra vrangsiden. Sy sidesømmene. Med mørkeblåt hækles nu 1 omg fastmasker og 1 omg krebsemasker (= fastmasker hæklet fra venstre mod højre) rundt langs nederdelens kant forneden. På 1. omg hækles 2 fm i spidsen af mønsteret og der springes 1 m over i bunden af spidsen. Når der hækles krebsemasker, hækles 1 m i hver fm.
Desing: Lise Harder.
Mayflower © |
|
|