802: Mayflower Bedstemor og Bedstefar Nisse

     
Størrelse:  Ca. højde 70 cm.
     


Kvalitet:   Mayflower Hit Tatoo.
100% Acryl.
     
Garnforbrug:




  2 ngl. rød.
1 ngl. grå.
1 ngl. hvid.
1 ngl. hud.
1 ngl. gul.
1 ngl. rød/sortmeleret.
     
Strikkepinde:   Knit Pro strømpep nr. 3 og 4.
     
Tilbehør:   Fyldvat, briller, træsko (15 cm), knapper.
     

Bedstemor Nisse.
Krop: Begynd fra fødderne. Slå 48 m op på strømpep nr. 4 med hvidt. Strik 4 omg. glat. På næste omg tages 2 m ind således: Strik til der er 3 m tilbage på 2. p, 2 r sm, 1 r. På 3. pind strikkes 1 r, 1 løs af, 1 r, træk den løse m over, strik omg ud. Gentag disse indtagninger ialt 12 gange. Strik lige op på de resterende masker. Når dette stykke måler 29,5 cm strikkes stribede bukser (2 omg gråt, 2 omg hvidt). Når der er strikket 6 grå striber strikkes et ben mage til. Saml de to ben ved at slå 6 masker op på hver side imellem benene. Strik videre i striber til 4 grå striber. Skift til rødt (bluse). Når det røde stykke måler 15,5 cm strikkes indtagninger: 5 r, 2 r sm omg rundt. Næste omg: 4 r, 2 r sm. Skift til hudfarve. Efter 4 omg tages ud: 4 r, 1 m ud (tag lænken mellem m op, og strik den drejet ret), omg ud. Når hovedet måler ca. 11 cm, tages ind på hver 2. omg: 5 r, 2 r sm, derefter 4 r, 2 r sm. Fortsæt med 1 mindre mellem indtagningerne (Stop figuren ud med fyldvat inden hovedets indtagninger). Træk tråden gennem de sidste m og træk til (hæft ende).

Arme: Slå 28 m op på pind nr. 4 med rødt. Strik rundt i glat til arb måler 20 cm. Strik 1 omg indtagninger: 3 r, 2 r sm. Skift til hudfarve: 4 cm. Strik indtagninger: 4 indtagninger pr. omg til der er 4 m tilbage ialt. Bryd garnet, træk tråden igennem og hæft. Fyld armene ud, og sy dem på kroppen.

Næse: Slå 12 m op med hudfarve på p nr. 3. Strik et lige stykke på 12 p glat. Luk af. Sy en tråd rundt i hele kanten, træk den lidt sammen, og fyld ud, så næsen ligner en lille kugle. Sy den fast på ansigtet.

Nederdel: Slå 147 m op med rødt på p nr. 4. Strik 6 p ret frem og tilbage. Fortsæt rundt i glat: 4 omg rødt, 1 omg r + 1 omg vr i hvidt, 2 omg rødt, strik hjertemønsteret ind, 2 omg rødt, strik hjertemønsteret ind, 2 omg rødt, 1 omg r + 1 omg vr i hvidt, fortsæt i rødt. Når arb måler ca. 25 cm strikkes 1 omg indtagninger: 2 r, 2 r sm. 2 omg. rødt, 1 omg: 1 r, 2 r sm, 7 omg lige op. Luk løst af.

Vest: Med rødt slås 90 m op på p nr. 3. Strik 5 p ret. Derefter strikkes striber: 2 p hvidt, 2 p rødt. Når der er strikket 11 striber deles til ærmegab: Strik 20 m, luk 5 m af, strik 40 m, luk 5 m af, strik 20 m. Strik hver del for sig. Forstykke: Efter 3 striber skrås forkant: På hver 2. p lukkes 1 m af i forkanten. Efter 10 striber lukkes de resterende 10 m af. Strik det andet forstykke, men modsat. Ryg: Strik lige op til samme længde som forstykket. Luk af. Sy skuldersømmene. Saml masker op i ærmegabet med hvidt på p nr. 3. Strik 8 omg glat med vrangsiden udad. Luk af. Buk kanten dobbelt og sy den fast på vrangen. Saml m op til forkanten i hvidt (forstykke - ryg - forstykke). Strik r frem og tilbage. På 5. p strikkes 2 knaphuller over 5 m. Efter 8 p lukkes alle m løst af. Sy knapper i.

Hue: Slå 72 m op på strømpep nr. 3. Strik 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til glat og p nr. 4 og tag på 1. omg 12 m ud jævnt fordelt. Strik 10 cm lige op. Begynd indtagningerne: * 10 r, 2 r sm *, hele omg 7 omg glat. Fortsæt med 1 m mindre mellem indtagninger og 1 omg mindre mellem indt.omg til der er 7 m tilbage. Bryd garnet, og træk det gennem maskerne. Hæft ende.
Kvast: Lav en kvast ca. 5 cm lang i hvidt. Sy kvasten fast.

Montering: Sy øjne på. Broder munden med rødt.

Bedstefar Nisse.
Krop: Masketal som Bedstemor Nisse.
Farvefordeling ændres til: Fødder, og ben grå. Underbukser: Stribet (3 omg grå, 3 omg hvidt).

Bukser: Begynd forneden på benene: Slå 28 m op med grå på p nr. 4 og strik 2 omg glat. 1 omg huller: *2 r sm, slå om *, gentag * - * omg ud. 2 omg glat. På næste omg tages ud: 2 r, tag 1 m ud (dvs. tag lænken mellem de næste 2 masker og strik den drejet ret), gentag omg ud. Strik lige op til arb måler 15 cm. Luk 5 m af. Lad arb hvile. Strik endnu 1 bukseben på samme måde. Saml de 2 ben og strik rundt 12 cm lige op. Næste omg: *5 r, 2 r sm*, gentag * - * hele omg. 2 omg glat. 1 omg huller. 1 omg glat. Luk løst af. Sy sammen mellem benene. Træk røde snore i hulrækkerne.

Vest: Slå 100 m op med rød/sortmeleret på p nr. 3. Strik 6 p ret. Skift til glat, men strik stadig de 5 yderste m i hver side ret på alle p. Når arb måler 8 cm deles arb: 28 m til hvert forstykke, 44 m til ryg. Strik hver del for sig. Venstre forstykke: Slå 3 nye masker op mod ærmegabet, og strik disse ret på alle pinde (ærmegabskant). I ærmegabssiden strikkes lige op. Ved forkanten strikkes 2 m sm inden for de 5 kantmasker på hver retpind: Når der er 17 m tilbage, sættes de 5 m fra forkanten på hjælpenål, g de resterende m lukkes af. Ryg: Slå 3 nye m op i hver side (disse m strikkes ret). Strik lige op til samme højde som forstykket. Luk af. Strik det højre forstykke som det venstre, men modsat. Sy skuldrene sammen. Strik på de 5 m fra forkanten til samme længde som halsen på ryggen. Luk af. Sy sammen.

Montering: Som Bedstemor Nisse, men i stedet for fletninger sys skæg og hår i hvidt eller gråt med ryasting.
Sæk: Med Mayflower helårsgarn i brun, slås 30 m op på p nr. 4,5. Strik 40 cm glat. Luk af. Fold og sy de 2 sider sammen til en sæk. Fuld yd, og bind en snor om foroven.

Mayflower ©

     
 

 802diagram.pdf
 Print
 
 
  Mayflower strikkegarn a/s | Erhvervsparken 22 | DK-9700 Brønderslev | Fax 9880 0050 | Info@mayflower.dk