|
I hele opskriften betyder *.....*, at dette skal gentages hele omgangen.
Nissedreng:
KROP: Begynd med benene. Slå 24 masker op med rødt fordelt på 4 pinde. Strik rundt. *10 omg rødt, 10 omg hvidt*. Fortsæt til benene måler ca 20 cm. Lad arb hvile. Strik endnu et ben. Herefter samles benene og der strikkes rundt på alle maskerne. Fortsæt helt i rødt, til kroppen måler ca 14 cm, strik 1 omg: * 3 r, 2 r sm*. Skift til hudfarve. Efter 2 omg strikkes 1 omg udtagninger: *5 r, tag lænken op mellem 2 masker og strik den drejet ret*. Fortsæt lige op til hovedet måler 6 cm. (Begynd udstopning af krop og hoved). Indtagninger: 1. omg: *5 r, 2 r sm*. 2. omg: ret. Gentag disse 2 omg med 1 r mindre mellem indt, til der er 4 m tilbage. Bryd garnet og træk tråden gennem de resterende masker. Træk sammen og hæft ende. Stop benene ud og sy sammen forneden.
Arme: Slå 20 masker op med rødt. Strik glat rundt, til armen måler 12 cm. Strik 1 omg indt: *3 r, 2 r sm*. 1 omg glat. Skift til hudfarve. Strik 2 ½ cm lige op. Herefter strikkes indt: 1. omg: *2 r, 2 r sm*. 2. omg: *1 r, 2 r sm*. 3. omg: *2 r sm*. Bryd garnet, og træk det gennem de resterende masker. Hæft ende. Stop armen ud. Sy armen på kroppen. Gentag med den anden arm.
Næse: Slå 10 m op med hudfarve. Strik 3 cm glat. Træk en tråd rundt i hele kanten, træk sammen samtidig som den stoppes ud, så der dannes en lille kugle. Sy næsen på.
Sy eller lim øjne på. Sy mund med maskesting. Hår sys med gult i ryasting. (Sys med ret korte løkker, der klippes op så det ligner karseklippet hår).
Hue: (ens til pige og dreng). Slå 55 m op med hvidt. Strik 8 pinde ret frem og tilbage. Skift til rødt og strik rundt 6 cm. Indt: *5 r, 2 r sm*. 10 omg glat. Indt:*4 r, 2 r sm*. 8 omg glat. Indt:*3 r, 2 r sm*. 5 omg glat. Indt:*2 r, 2 r sm*. 5 omg glat. Indt:*1 r, 2 r sm*. 5 omg glat. Indt:* 2 r sm*. Bryd garnet, træk det igennem maskerne, træk sammen, hæft ende. Sy det hvide stykke sammen. Lav en pom-pom i hvidt og sy den på huen.
Overall: Strikkes i gråmeleret. Bukseben: Slå 40 m op fordelt på 4 pinde. Strik rundt 10 cm. Strik endnu et ben. Saml benene, og strik rundt over alle maskerne ca 10 cm. Fordel nu maskerne således: 12 m midt for fortsættes i glat, 4 masker på hver side heraf strikkes i ret, de resterende masker strikkes i rib (1 r, 1 vr). Når ribben måler 2 - 3 cm lukkes disse masker af. Klappen fortsættes til den måler 6 cm, derefter 4 pinde ret. Luk af. Seler: (2 stk) Slå 40 m op, strik 6 pinde ret. Luk af. Sy selerne fast. Lomme: Slå 10 m op, strik 3½ cm glat, 4 pinde ret, luk af. Sy lommen på.
Nissepige:
Strik som til dreng, men striberne på benene er *2 omg rødt, 2 omg hvidt*. Disse striber fortsættes halvt op på kroppen, derefter strikkes med gråmeleret.
Arme: Gråmeleret som dreng.
Pigens hår sys med korte løkker i panden og lange løkker i siderne (disse løkker klippes op, og der bindes sløjfe om som rottehaler).
Nederdel: (strikkes frem og tilbage).Slå 110 m op med gråmeleret. Strik 4 pinde ret. 4 pinde glat med rødt. Gentag disse striber. Når der er 6 røde striber strikkes 1 pind indt:*1 r, 2 r sm*. 4 pinde rib (2 r, 2 vr). 1 pind huller: * 2 r, 2 vr sm, slå om*. 4 pinde rib. Der strikkes nu klap over de midterste 22 masker, (de øvrige masker lukkes af). Strik 2 r, 18 m glat, 2 r. Når klappen måler 6 cm strikkes 4 pinde ret, luk af. Seler (2 stk): Slå 36 m op. Strik 6 pinde ret, luk af. Sy nederdelen sammen midt bag. Sy selerne på. Hækl 1 snor med meleret og træk den gennem hullerne i taljen.
Mayflower © |
|
|